Alt er energi – også det, du har fået med dig
Vi taler ofte om arv.
Om det, vi har fået med os fra vores forældre.
Måske vores øjne, vores temperament eller måden vi reagerer på.
Men hvad nu hvis vi også får noget andet med?
En energi.
En stemning.
En måde at være i verden på.
En måde at håndtere livet, hinanden og os selv på.
Noget, vi får med allerede fra begyndelsen af vores liv – og som langsomt bliver en del af den måde, vi oplever os selv og verden på.
Jeg kalder det nogle gange vores dåbsgave.
Ikke fordi det nødvendigvis er noget, vi bevidst har valgt. Men fordi vi får noget med os, som bliver en del af vores historie.
Når det, vi har fået med, begynder at føles som os
Som børn er vi utrolig gode til at tilpasse os.
Vi mærker stemninger.
Vi mærker de voksne.
Vi mærker, hvad der giver ro, og hvad der skaber uro.
Og uden at tænke over det lærer vi:
Sådan gør man her.
Måske lærer vi at være den søde.
Den dygtige.
Den, der ikke fylder.
Den, der passer på de andre.
Den, der klarer sig selv.
Måske lærer vi, at man skal være på vagt.
At man ikke helt kan vide, hvad der sker.
At følelser helst skal holdes inde.
Eller at man skal præstere for at være god nok.
Når vi har levet med den energi i mange år, kan det være svært at skelne mellem:
Det, jeg har fået med mig – og det, jeg egentlig er.
For det, der har fyldt meget omkring os, kommer let til at føles naturligt.
Og det naturlige kommer let til at føles som sandheden om os.
Men det behøver det ikke at være.
Hvis noget bliver vækket i dig, er du velkommen til en uforpligtende 15 minutters samtale med mig.
Book en uforpligtende samtale på 15 minutter →
Måske er det ikke et match
Måske har du gennem dit liv fået en energi med dig, som ikke helt passer til den, du dybest set er.
Det betyder ikke, at nogen har gjort noget forkert.
Og det betyder heller ikke, at din familie var forkert.
Det er faktisk noget af det vigtigste for mig at sige:
Alle mennesker gør og har gjort deres bedste.
Det gælder børn.
Det gælder unge.
Det gælder forældre.
Det gælder bedsteforældre.
Det gælder dig.
Og det gælder mig.
Vi handler ud fra det, vi ved, det vi har lært, det vi kan mærke, og det vi har til rådighed lige dér i livet.
Men at vi har gjort vores bedste, betyder ikke nødvendigvis, at det, vi gør, er det mest hensigtsmæssige for os.
Og det er en vigtig forskel.
Du er ikke forkert.
Men noget af det, du gør, tænker eller reagerer med, kan måske godt være mere hensigtsmæssigt for dig.
For dine børn.
For din familie.
For dine relationer.
Og for det liv, du egentlig gerne vil leve.
Der er en gave i det, vi har været igennem
Jeg tror på, at der er en gave i det, vi har gået igennem.
Men gaven kommer ikke altid i en indpakning, der ligner en gave.
Nogle gange er der rigtig meget papir omkring den.
Det kan være frygt.
Angst.
Smerter.
Lavt selvværd.
Tankemylder.
Uro.
En følelse af ikke at være god nok.
Det kan også vise sig i kroppen – måske som spændinger, problemer med vejrtrækningen, uro i maven eller andre kropslige reaktioner.
Det betyder ikke, at alle symptomer har én bestemt årsag.
Men jeg oplever igen og igen, at der kan være en sammenhæng mellem det, vi har levet med, det vi har lært at holde inde, og den måde vores krop og vores liv reagerer på.
Der er sjældent noget, der bare kommer ud af ingenting.
Og derfor handler det ikke kun om at få papiret til at se pænt ud.
Nogle gange skal vi turde begynde at fjerne lagene.
Ét efter ét.
Hvad ligger der under indpakningen?
Når vi fjerner et lag, kan vi måske opdage:
Hvor lærte jeg egentlig det her?
Hvornår begyndte jeg at tro, at jeg skulle være sådan?
Er det virkelig mig – eller er det noget, jeg har taget med mig?
Hvad prøvede jeg at passe på dengang?
Og måske opdager vi noget vigtigt:
At det, vi engang havde brug for, ikke nødvendigvis er det, vi har brug for i dag.
Det, der engang hjalp os med at passe ind, kan senere stå i vejen for, at vi kan være os selv.
Det, der engang beskyttede os, kan senere føles som angst.
Det, der engang gjorde det muligt at være den gode pige eller den stærke dreng, kan senere blive til lavt selvværd, selvkritik eller problemer med at mærke egne grænser.
Og det er her, jeg synes, det bliver rigtig interessant.
For når vi begynder at forstå vores mønstre, behøver vi ikke længere bruge kræfter på at bekæmpe os selv.
Vi kan begynde at forstå os selv.
Du skal ikke repareres
Måske er det i virkeligheden ikke dig, der skal repareres.
Måske er der bare nogle lag, der skal forstås og langsomt pakkes ud.
For under alle de erfaringer, strategier og beskyttelser er der stadig dig.
Den du er.
Den du måske altid har været.
Og måske er noget af den gave, du har fået med dig gennem livet, netop blevet gemt væk under alle lagene.
Ikke fordi livet skulle være sådan.
Men fordi det var sådan, det blev.
Og når du først kan se det, kan du begynde at vælge noget andet.
Ikke fordi du var forkert før.
Men fordi du i dag har mulighed for at gøre noget, der er mere hensigtsmæssigt for dig.
Det er ikke et spørgsmål om skyld.
Det er et spørgsmål om bevidsthed.
Og måske også om at give dig selv lov til at finde hjem til den energi, der faktisk passer til dig.
For du er ikke forkert.
Måske har du bare gået rundt med en indpakning, som ikke fortæller hele historien om, hvem du er.
Men måske er det værd at være nysgerrig på, hvad der ligger under indpakningen.
Hvad er egentlig dit?
Og hvad har du fået med dig?
Book en uforpligtende samtale på 15 minutter →
De bedste hilsner
Helle Bjergmann