Min historie
Jeg voksede op langt ude på landet.
Jeg er født af en mor på fyrre og en far, der var seks år ældre. I min barndom hørte jeg ofte, at mine forældre var “gamle”, og jeg bar tidligt en bevidsthed om, at mennesker kan dø. Jeg sagde altid pænt godnat – for tænk hvis de ikke var der næste morgen. Vi var tre søskende ud af fire. I min slægt har forældre mistet børn, og børn har mistet forældre. Sorg og frygt var ikke fremmede størrelser – de var en del af fortællingen.
At bære det, der ikke havde ord
Jeg fik mine basale behov dækket.
Der manglede ikke mad, tøj eller tryghed.
Alligevel følte jeg mig ofte alene og magtesløs. Jeg kunne ikke ændre på det, jeg frygtede – og jeg havde ikke ord for det.
Når oplevelser ikke får sprog, kan de sætte sig et andet sted.
Nogle erfaringer lever videre i os – i vores mønstre, i vores følelser og i kroppen.
Da livet kaldte på en dybere forståelse
Som voksen arbejdede jeg mange år i erhvervslivet. Livet gik sin gang.
Men i 2006 ændrede noget sig.
Vores datter fik konstateret skoliose.
Vi blev tilbudt behandling og operation – men ingen kunne give os en forklaring på, hvorfor det var opstået. Der blev talt om indgreb, men ikke om årsag.
Jeg begyndte at søge.
Ikke kun efter løsninger – men efter forståelse.
For mig gav det ikke mening at handle uden at undersøge, hvad kroppen forsøgte at fortælle.
Jeg læste anatomi, fysiologi og sundhedspsykologi. Jeg uddannede mig og undersøgte sammenhænge mellem det mentale og det fysiske. Langsomt blev det tydeligt for mig, at belastninger og oplevelser kan spejle sig i kroppen.
Erkendelsen
I dag ved jeg, at løsningen for mig må begynde i årsagen.
I min datters situation blev det tydeligt, hvordan det mentale kunne afspejles i det fysiske. For mig blev hun en stærk erfaring af, at kroppen ikke reagerer tilfældigt.
Det er ikke en teori for mig.
Det er levet liv.
Jeg ved, at hver historie er unik.
Men jeg har erfaret, at når vi med ro og respekt undersøger årsager, kan der opstå bevægelse – også der hvor det tidligere virkede fastlåst.
Vi valgte operation fra.
I dag
I dag lever min datter et godt og aktivt liv. Med sin mand, mor til tre dejlige børnebørn og et helt almindeligt arbejdsliv.
Hun har ikke smerter og lever uden de begrænsninger, vi dengang blev stillet i udsigt.
Den erfaring har formet mit menneskesyn – og mit arbejde.
Det betyder for min måde at arbejde på
Jeg arbejder med årsagen.
I terapien inddrager jeg kroppens signaler som en naturlig del af samtalen.
Kroppen husker det, vi ikke altid har haft mulighed for at huske bevidst.
Smerter og spændinger kan være fortællinger om, hvordan oplevelser har sat sig over tid. Når vi arbejder med årsagen, kan de indgå som en del af løsningen.
Alt arbejde foregår gennem samtale og opmærksomhed.
Der indgår ingen fysisk berøring.
Afslutning
Min historie er en del af mig – men det er dig og dit liv, der er i centrum i terapien.
Hvis du ønsker at vide mere om min tilgang, kan du læse videre her:
→Om min tilgang
→ Individuelle samtaler
