1. Virksomhedsoplysninger
Helle Bjergmann – Traumeorienteret Psykoterapi & Mental Trivsel
Rolighedsvej 15, Balling
7860 Spøttrup
Tlf. +45 30894316
CVR: 33295944
E-mail: info@hellebjergmann.com

2. Priser og betaling
Helle Bjergmann – Traumeorienteret Psykoterapi & Mental Trivsel modtager betalinger for individuelle terapisessioner via bankoverførsel. Der betales i DKK (danske kroner), og betaling sker netto kontant efter sessionen, medmindre andet er aftalt. Betaling af online forløb sker som kortbetaling via Simplero og Stripe.

Alle priser for individuelle samtaler og terapeutiske forløb for private klienter er momsfrie sundhedsydelser i henhold til Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Virksomheden afregner i stedet lønsumsafgift af disse ydelser. Ved særskilte virksomhedsaftaler, erhvervscoaching, foredrag og temadage tillægges 25 % moms, hvilket vil fremgå specifikt af aftalen og fakturaen.

3. Levering
Ved individuelle terapisessioner mødes vi i klinikken på den aftalte dato, medmindre vi på forhånd har aftalt at mødes online via Zoom. Du modtager et link til Zoom fra mig i god tid inden mødet. Opstår der akutte vejrmæssige eller transportmæssige forhindringer, gennemføres det fysiske møde i stedet online via Zoom på det aftalte tidspunkt.

4. Ansvar og klientsamarbejde
Aftaler vi et terapeutisk forløb med flere på hinanden følgende sessioner, og du som klient tager ansvar for at gøre det stykke arbejde, som skal til, vil jeg som terapeut støtte og ledsage dig i at opnå de mål, vi sammen sætter. Du møder op på de aftalte tidspunkter og er åben over for den terapeutiske proces. Det vil altid være dig som klient, der har det fulde ansvar for dit eget liv, dine handlinger og din personlige proces.

5. Fortrydelsesret

Der er som udgangspunkt ingen fortrydelsesret på individuelle psykoterapiaftaler, når samtalen er påbegyndt, eller tiden er reserveret. Aftaler indgås enten på baggrund af en forudgående dialog på telefonen eller via e-mail, eller automatisk via Healpers matchningsplatform, hvor dine udfordringer forinden er afklaret. Der disponeres og låses tid i min kalender til at opfylde vores aftale, ligesom der oprettes journal m.m.

Ved køb af online forløb med øjeblikkelig adgang til lukket medlemsside, videoer eller digitalt kursusmateriale, frasiges den normale 14 dages fortrydelsesret ved leveringens påbegyndelse (når adgangen til materialet gives), jf. Forbrugeraftalelovens regler om digitalt indhold.

6. Databehandling og tavshedspligt
Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) har jeg fuld tavshedspligt. Dine personoplysninger og journalnotater behandles strengt fortroligt og opbevares sikkert. Se den uddybende privatlivspolitik og samtykkeerklæring på hjemmesiden.

7. Ændring af betingelser
Helle Bjergmann – Traumeorienteret Psykoterapi & Mental Trivsel forbeholder sig retten til ensidigt at ændre gebyrer og betingelser for igangværende tjenester. Ændringer meddeles skriftligt til brugeren med mindst 30 dages varsel, inden de træder i kraft. I tilfælde af væsentlige ændringer til ugunst for brugeren, er denne berettiget til skriftligt at opsige aftalen eller forløbet med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis aftalen ikke opsiges inden ikrafttrædelsen, betragtes det som en accept af de nye betingelser. Ændringer, der er til åbenbar fordel for brugeren, gælder med det samme uden varsel.

8. Lov og værneting
Virksomheden er hjemmehørende i Danmark, og alle aftaler er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle tvister søges altid løst mindeligt via dialog mellem klient og terapeut. Kan der ikke opnås enighed, indbringes sagen for Retten i Viborg.

9. Målgruppe og generelle rammer
Klinikken arbejder med individuelle klientforløb ved fysisk og online møde samt terapeutiske gruppeforløb via online møder. Vilkår og betingelser gælder for den enkelte fysiske person. Online gruppeforløb sælges kun til personer over 18 år. Individuelle klientforløb kan sælges til personer under 18 år, forudsat at der foreligger skriftligt forældresamtykke.

10. Ydelsens omfang
Individuelle en-til-en sessioner og forløb leveres i henhold til forudgående skriftlig eller mundtlig aftale. Gruppeforløb leveres i henhold til det forud annoncerede indhold, tidsramme og form.

11. Tekniske krav til online ydelser
Deltagelse i online forløb, sessioner og videomøder er betinget af, at klienten selv har adgang til en computer/tablet med fungerende kamera, højttalere/headset samt en stabil internetforbindelse. Online gruppeforløb og kursusmateriale kan være betinget af, at brugeren opretter en personlig brugerkonto i systemet Simplero.

12. Registrering og brugeradgang (Simplero)
Brugeren er ansvarlig for at sikre, at alle angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må brugeren kun give oplysninger vedrørende egne betalings- og kreditkort. Brugerens loginoplysninger (brugernavn og adgangskode) til Simplero er strengt personlige og må ikke deles med eller bruges af andre. Brugeren skal opbevare loginoplysningerne på et sikkert sted, så uautoriserede ikke kan få adgang til materialet. Hvis der opstår mistanke om ulovlig brug af kontoen, skal Helle Bjergmann straks underrettes.

13. Ratebetaling og betalingsforpligtelse
Hvis et forløb betales i rater, forpligter brugeren sig til at sikre, at der er tilstrækkelige midler tilgængelige på det valgte betalingskort ved hver forfaldsdato. En aftale om ratebetaling er en bindende betalingsplan for det fulde forløb og kan ikke afbrydes i forløbsperioden, medmindre andet er skriftligt aftalt. Terapisessioner uden for faste forløb betales fra gang til gang.

14. Ansvarsfraskrivelse og medicinsk regi
Helle Bjergmann – Traumeorienteret Psykoterapi & Mental Trivsel er på intet tidspunkt erstatningsansvarlig for den enkelte klients anvendelse, personlige fortolkning eller implementering af udleverede værktøjer, services, undervisningsmaterialer eller terapeutiske indsigter.

Psykoterapi og nervesystemsregulering er på ingen måde en erstatning for almindelig lægehjælp, speciallægehjælp, psykiatrisk udredning, medicinsk behandling eller indlæggelse. Tag altid ansvar for din egen sundhed og oprethold den nødvendige kontakt til din læge eller det etablerede sygehusvæsen i den forbindelse. Klinikken blander sig ikke i, og er ikke talsmand for, ophør eller ændring af lægeordineret medicin. Alt indhold på hjemmesiden er til orientering og kan ikke træde i stedet for konventionel medicinsk behandling. Som psykoterapeut MPF stiller jeg ikke lægelige diagnoser.

15. Brugerens egen indsats i forløb
For at opnå det optimale udbytte af terapeutiske forløb og online undervisning, skal klienten selv være aktiv under og efter sessionerne. Klienten har selv ansvaret for at bringe den oparbejdede indsigt, de udleverede redskaber og vejledningen i spil i sin egen hverdag.

16. Refundering ved påbegyndt forløb
Efter forløbets påbegyndelse er der ingen mulighed for hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte beløb eller annullering af udestående rater. Et forløb betragtes som påbegyndt, når klienten har afholdt sin første individuelle session, eller i det sekund, hvor der gives digital adgang til online materialer, videoer eller tilhørende lukkede netværksgrupper (alt efter hvilket tidspunkt, der indtræffer først).

17. Reklamationsret
For ydelser og digitale tjenesteydelser leveret af Helle Bjergmann gælder de almindelige regler for mangler i dansk ret. Den fysiske købelovs 2-årige reklamationsret finder udelukkende anvendelse, hvis der mod forventning sælges fysiske produkter fra klinikken.

18. Afbudspolitik og udeblivelse
Afbud til en individuel terapisession skal ske senest 24 timer før den aftalte tid. Afbud skal meddeles skriftligt via e-mail eller per sms på tlf. +45 30894316. Ved afbud mindre end 24 timer før sessionens start, samt ved fuldstændig udeblivelse uden afbud, opkræves det fulde honorar for den reserverede session, da tiden ikke kan afsættes til anden side.