Når skolevægring handler om et nervesystem i alarmberedskab
Når et barn ikke længere kan gå i skole
Skolevægring handler sjældent kun om skolen.
Mange forældre leder desperat efter det ene svar:
- Hvad er der sket?
- Hvem har skylden?
- Er det skolen?
- Er det mobning?
- Er det os som forældre?
Men ofte er virkeligheden langt mere kompleks.
For skolevægring opstår ikke ens hos to børn.
Ligesom ingen mennesker er ens.
Min erfaring er, at bag skolevægring ligger der ofte et nervesystem, som over tid er kommet i alarmberedskab.
Kroppen forsøger ikke at ødelægge noget.
Den forsøger at beskytte barnet.
Det siger klienter på Google
“Helle har hjulpet mig med at slippe følelser forbundet med gamle traumer…
Hun formår at skabe et trygt rum, hvor man både føler sig set, hørt og hjulpet.”
– Camilla Nielsen
Uddrag fra Google-anmeldelse
“Jeg føler mig tryg i hendes hænder…
Det er én af de bedste investeringer, jeg har gjort for mig selv.”
– Lotte Væver
Uddrag fra Google-anmeldelse
Når kroppen siger fra
Måske får barnet:
- Ondt i maven
- Kvalme
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Angst
- Uro
- Gråd
- Vrede
- Søvnproblemer
- Følelsesudbrud
- Total udmattelse
Det kan se voldsomt ud udefra.
Men ofte er det kroppens måde at sige:
"Jeg kan ikke mere."
Når nervesystemet forbinder skolen med pres, utryghed eller overbelastning, kan kroppen begynde at reagere automatisk.
Det betyder ikke nødvendigvis, at skolen er “problemet”.
Skolen bliver bare stedet, nervesystemet forbinder med fare.
Det handler ikke altid om én stor ting
Nogle gange er der sket noget konkret:
- Mobning
- Konflikter
- Høje krav
- Mistrivsel i klassen
- Utryghed omkring lærere eller relationer
Men ofte er skolevægring resultatet af mange små belastninger over tid.
Det kan også være:
- Uro derhjemme
- Skilsmisse eller konflikter mellem forældre
- Ensomhed
- Tab eller sorg
- Følelsen af ikke at slå til
- Sociale problemer
- Et barn der hele tiden prøver at tilpasse sig
- Et sensitivt nervesystem, som har været på overarbejde længe
Måske er en ven flyttet.
Måske er hunden død.
Måske fylder en søskende meget.
Måske er der sygdom eller dødsfald i familien.
Måske har barnet længe forsøgt at være "den dygtige".
Mange små oplevelser kan langsomt få nervesystemet til at gå mere og mere i alarmberedskab.
Børn er ikke anderledes indrettet end voksne, og de kan blive meget magtesløse, fordi de ikke har et valg.
Og pludselig kommer dagen, hvor barnet ikke længere kan gå ind ad døren til skolen.
Chok, traumer og kærlighedssår
Når mennesker oplever noget, der føles for meget, for utrygt eller for ensomt, lagrer kroppen det.
Det gælder både børn og voksne.
Nogle børn reagerer hurtigt.
Andre holder ud i lang tid, før kroppen siger stop.
Min erfaring er, at skolevægring hænger sammen med:
- Chok og traumer
- Relationelle sår
- Følelsen af ikke at være god nok
- Et nervesystem i konstant alarmberedskab
- Børn som mærker alt omkring sig og ikke vil gøre andre ked af det
Mange børn forsøger faktisk længe at klare sig.
De kæmper.
Tilpasser sig.
Holder sammen på sig selv.
Indtil kroppen ikke kan mere.
Hjælp ved skolevægring og stress hos børn i Skive, Midtjylland og resten af Danmark
Skolevægring handler ofte ikke om manglende vilje, men om et nervesystem i alarmberedskab, hvor barnet ikke længere føler sig trygt nok til at gå i skole.
Jeg hjælper børn, unge og familier i Skive, Midtjylland og resten af Danmark med at skabe mere ro, tryghed og stabilitet i nervesystemet gennem samtaler, forståelse og nænsom støtte.
Med fokus på nervesystemet, relationer og trivsel arbejder vi med at mindske uro, belastning og mistrivsel, så barnet gradvist kan finde mere overskud, tryghed og vej tilbage til hverdagen.
Der findes ikke én løsning, som passer alle
Det er også derfor, skolevægring er så svært.
For der findes ikke én metode, som virker for alle børn.
Vi er nødt til at se bag adfærden.
Bag symptomerne.
Bag fraværet.
Hvert barn har sin egen historie, sit eget nervesystem og sine egne erfaringer.
Det kræver ro, nysgerrighed og forståelse frem for skyld og pegefingre.
Forældrene er en vigtig del af barnets tryghed
Når et barn mistrives, påvirker det hele familien.
- Skyld
- Magtesløshed
- Frustration
- Sorg
- Udmattelse
Og mange står i lange venteforløb og kæmper med systemer samtidig.
Men barnet mærker også de voksnes nervesystem.
Vi kan ikke adskille os fra hinanden og tro, at det ikke påvirker barnet.
Det gør det.
Ikke fordi forældre gør noget forkert, de gør det bedste de kan.
Men fordi vi mennesker påvirker hinanden.
Derfor oplever jeg også, at det hjælper, når en forælder selv får støtte og hjælp.
Når den voksne får mere ro, tryghed og overskud, smitter det ofte direkte af på barnet.
Hjælp med udgangspunkt i det enkelte menneske
I arbejdet med skolevægring arbejder jeg ikke anderledes end i andre sessioner
- Nervesystemet
- Relationerne
- Chok og traumer
- Familiens situation
- Alder og forudsætninger
- Det, kroppen forsøger at fortælle
Målet er ikke at presse barnet tilbage hurtigst muligt.
Målet er først at skabe mere tryghed, regulering og forståelse, så kroppen langsomt ikke længere behøver være i alarmberedskab.
Du er ikke alene
Også selvom det ofte kan føles meget ensomt.
Det betyder ikke, at du er en dårlig forælder.
Og det betyder ikke, at der er noget galt med dit barn.
Ofte betyder det bare, at et nervesystem har været belastet for længe og det er frosset fast i noget, som det ikke selv kan komme fri af
Og at der er brug for støtte, ro og hjælp til at forstå det, der ligger bag.
Målet er ikke at presse barnet tilbage hurtigst muligt.
Målet er først at skabe mere tryghed, regulering og forståelse, så kroppen langsomt ikke længere behøver være i alarmberedskab.
Vil du høre, hvordan jeg kan hjælpe?
Du er velkommen til at booke en gratis afklarende telefonsamtale, hvis du ønsker støtte til dit barn og dig selv.
Psykoterapeut Helle Bjergmann - hjælp i Skive