Kan tanker gøre dig syg?

Mange oplever stress, uro i kroppen eller gentagne bekymringer – uden helt at forstå hvorfor.
I dette foredrag forklarer psykoterapeut Helle Bergmann, hvordan vores tankemønstre kan påvirke både krop, trivsel og relationer.

Foredraget har tidligere haft titlen “Hvorfor styrer dine gamle tanker din sundhed?”.
Indholdet er det samme, men titlen er ændret for bedre at beskrive temaet.

Når tanker begynder at styre hverdagen

Kender du det, at tankerne tager over?

At de samme bekymringer eller forestillinger dukker op igen og igen – også selvom du godt ved, at de ikke hjælper dig.

Mange mennesker oplever, at tankemønstre påvirker både kroppen og hverdagen. Det kan vise sig som uro, stress, dårlig søvn eller konflikter i relationer.

Ofte handler det ikke om viljestyrke eller positiv tænkning.
Det handler om automatiske tankemønstre, som er opstået gennem livet og som fortsætter med at påvirke os, uden at vi altid opdager det.

Foredraget giver dig en ny forståelse

I foredraget får du en forståelse af sammenhængen mellem tanker, følelser og kroppens reaktioner.

Du får blandt andet indsigt i:

  • hvorfor negative tankemønstre opstår

  • hvordan tanker kan påvirke kroppen

  • hvorfor nogle mønstre gentager sig i relationer

  • hvorfor forståelsen af vores tanker kan skabe forandring

Når vi begynder at forstå mønstrene, bliver det også lettere at ændre den måde, vi reagerer på.

Erfaringer fra virkeligheden

Foredraget tager udgangspunkt i erfaringer fra mit arbejde som psykoterapeut, hvor jeg gennem mange år har hjulpet mennesker med stress, angst, fastlåste tankemønstre og udfordringer i relationer. Men også rigtig meget fra egen historie.

Jeg deler eksempler fra virkeligheden og forklarer på en enkel måde, hvordan tanker kan påvirke både vores trivsel og vores måde at være i verden på.

Det handler om trivsel

I sidste ende handler foredraget om noget meget enkelt:

Hvordan vi kan få en større forståelse af vores tanker – så de ikke kommer til at styre vores trivsel, relationer og hverdag mere end nødvendigt.

Når vi forstår vores mønstre, får vi også mulighed for at reagere anderledes.

Om Helle Bergmann

Jeg er psykoterapeut og arbejder med mennesker, der oplever stress, angst, fastlåste tankemønstre og udfordringer i relationer.

Min tilgang tager altid udgangspunkt i årsagen til problemerne – fordi det er her, den virkelige forandring begynder.

Helle Bjergmann – psykoterapeut og kontakt